Aasum gamle smedje

Aktiviteter

Workshops

Er du god til et eller andet kunsthåndværk/kunstnerisk medie, behersker noget husflid eller håndarbejde, og kunne du tænke dig at formidle det videre til andre via en workshop, så har du mulighed for at benytte Aasum gamle Smedje og vores netværk. OG vi hører meget gerne fra dig.
Vi kunne forestille os mange forskellige aktiviteter, også gerne aktiviteter, der henvender sig til både børn og voksne: Arbejde med skulpturer i fibercement, silhuetklipning, kurveflet etc.

Aasum gamle Smedje er ramme om mange forskellige aktiviteter. Her er udstillinger, men også atelier- og værkstedsfaciliteter for udøvende kunstnere samt arbejde med et gammelt håndværk (f.eks. kitning af vinduer). Aasum gamle Smedje er tillige et sted, der bringer land og by, generationer, udøvende kunstnere og glade amatører, kunst og husflid sammen. Værkstedsfaciliteterne kan bruges til f.eks. årstids- og højtidsbestemte aktiviteter som fastelavnstøndemaling, gækkebrevsklipning, juledekorationsfabrikation, men også i forbindelse med workshops om f.eks. akvarelmaling, pilefletning og nørkleri af enhver art (se nedenfor).
For booking af Aasum gamle Smedje til udstilling, workshop, atelier eller værksted, se Kalender.

Tidligere udstillinger

17. – 29. maj 2022: Helle Baslund og Helle Vinter.

31. maj – 12. juni 2022: Johanne Rude Lindegaard.

9. – 21. august 2022: Freya Chi og Else Ræbild.

12. – 23. oktober 2022: TILFØJELSER: Hellemai Toft, Mette Boe, Nancy Bech, Karen Madsen.

16. – 28. maj 2023: Ulla Jo Englich og Marie Retpen.

30. maj – 11. juni 2023: Eva Jørgensen.

13. – 25. juni 2023: Ali Al-Harbi Jlaw og Gitte Kaa.

9. – 20. august 2023: Agnete Strandgaard.

23. august – 3. september 2023: Birgitte Lykke Madsen.

12. – 24. september 2023: Medlemsudstilling: TRÆ – TRÆER.